Zippack


Zippack og spilerstageposer


Den bedste zippack på markedet - ifølge os

Zippacken er et kerneprodukt hos Boye-P, da den understøtter målsætningen omkring god og nem sejlhåndtering - og så ser den godt ud.


Vores fortolkning af den bedste zippack er udviklet og modificeret gennemmange års erfaring, og produktet skaber i dag glæde på mange forskellige både.

Boye-P Offshore Zippack

Modellen henvender sig til det store segment af sejlere, som kan lide den nemme håndtering af deres storsejl, men som også vægter bådens sejlegenskaber og en minimalistisk æstetik.  

På billedet kan ses, hvordan zippacken er opdelt i to enheder - bund og top/front.

Ved sejlads fjernes toppen nemt med to lynlåse, hvorefter der kun er det nødvendige stof tilbage.

Dermed opnås en zippack med alle de nødvendige funktioner, men uden blafrende stof ved sejlads.

Billedet viser også, hvordan zippackens facon passer til sejlets form og folder. Dette er kun muligt ved hjælp af vores præcise opmålinger og produktion. Udover et pænt visuelt udtryk, sikre dette også et mindre vådt sejl, da regnvandet bedre kan dryppe af.


Af andre funktioner på zippacken kan f.eks. nævnes:

  • Smart elastiksystem for sammenrulning (zippack og lazyjack bliver nærmest usynlige)
  • Lazyjacks med direkte træk i sejlpind
  • Forstærkede punkter ved ekstra slid
  • Fastmonteret sejlsing i front til at binde storsejl nede i hård luft
  • Mulighed for lynlås i bund til montering af spilerstageposer (ses på billede)


Boye-P Inshore Zippack

Boye-P Spilerstageposer